Jeg bryster mig tit af ikke at tage sorgerne på forskud, men jeg må nok tilstå at mine bekymringer op til jul lugtede lidt af netop sorger som blev taget på forskud. Min søn på fem udviste en opførsel som fik mig til at frygte at et gavemonster med hang til skrig og skrål ville dukke op den 24. Igennem hele december måned har han plaget og skældt ud og skabt sig som en r**forkælet møgunge og jeg var simpelthen så bange for hvad reaktionen ville blive når han juleaften åbnede en pakke med en pyjamas i. Jeg havde lange snakke med gode veninder om hans opførsel og tolkede vidt og bredt om forældrene som selv var skyld i denne griskhed sønnen udviste. “Han har jo aldrig manglet noget” og “tiderne er jo anderledes end da vi var små” - “han får jo hvad han peger på” og “taknemmelighed er jo svært at lære når man ikke kender til savn” Jo jo, vise ord var der nok af, men klogere blev jeg ikke. Det tog ham under en time at skrive ønskeliste ved at sætte krydser ved alt i alle kataloger han kunne komme i nærheden af - og så tilføjede han ellers 14-26 nye ønsker i takt med nye reklamer i TV. Han snakkede om juleaften som om han forventede at få ALT han nogen sinde havde nævnt at ønske sig - og han holdt op med at sige “jeg ønsker mig …” til fordel for udtrykket “Den der synes jeg DU skal give mig og den der kan du så sige til mormor at hun skal købe”.

Jo, Mattias fik sat sit præg på december og jeg tror faktisk at selv hans overbærende far frygtede selve juleaften lidt på et tidspunkt. Og lillesøster Mallie fik hurtigt lært at kopiere storebror - selvom hun ikke anede hvad det var hun så, skete det samme hver gang der kom reklamer i tv - Hun pegede på skræmen, fik fat i en voksens opmærksomhed og proklamerede at “Di der, mi ha”. Når man spurgte til hendes ønsker til jul, lå det dog fast hele måneden i gennem at den lille dame gerne så at der sad en hundehvalp under træet i år.

Men juleaftens morgen tittede frem og min frygt blev gjort til skamme. Aldrig har denne jord set to børn som klarede en så lang dag flottere! Selvom Mattias måneden igennem har smidt flere nissegaver til side fordi de var kedelige eller grimme eller hvad det nu kunne være, var hans opførsel selve juleaften 100% anderledes. Jeg har faktisk svært ved at finde ord for hvor stolt jeg er af de to børn lige nu. De var begge så kærlige og glade og søde hele dagen. De sov middagslur uden vrøvl, sad længe ved bordet uden vrøvl, spise godt med julemad uden plageri for hvornår vi skulle nå til de pakker. Mattias blev glad på Mallies vegne da hun fik mandlen - også selvom han viste hun havde fået den af mig og vi faktisk snød! - ellers ikke noget han normalt tillader, men som han sagde da hun pakkede ud “det var dejligt det var et puslespil for så kan vi jo lave det sammen og så er det jo også lidt som om jeg også fik mandlen” De sang med på julesangene og Mattias bad endda om en ekstra da vi ellers synes vi var nået igennem de mest nødvendige.

Da vi endelig nåede til træet og fik det tændt og fik sat os med kaffe og småkager og alt det andet man af en eller anden grund synes skal stå på bordet selv om ingen overhoved forventes at kunne spise mere nogen sinde - begyndte han stille og roligt at dele pakker ud. En efter en prøvede han selv at læse til/fra kortne, fik så hjælp og gik så hen og gav den til modtagen. Alle dem der var til ham selv samlede han i et hjørne og først når alle andre havde fået pakker gik han i gang med at lukke sine egne op - dog samtidig med øje på lillesøster! For når hun gik i stå med noget bånd eller tape som sad for godt fast stoppede han sin udpakning og gik hen for at hjælpe hende.

Da alt var pakket ud gik begge unger igang med at lege med deres nye sager og kiggede af og til lidt på hvad vi andre lavede, men forsvandt hurtigt tilbage til legen. Mallie kom i seng kl. 22 og Mattias en halv time efter - ingen havde opført sig grimt, råbt, skreget, tudet eller været overtræt og umulig. Begge havde de krammet og sagt pænt tak for alle gaver og Mattias bad om at få den nye pyjamas på i seng!

Oldemor var så benovet over hvor søde de havde været at hun tilstod at min far vist aldrig havde opført sig så pænt en juleaften - jeg har vist aldrig oplevet at hun har ladet noget overgå ham før! Farmor og mormor synes begge unger er noget af det mest velopdragne og søde nogen sinde set på denne jord - men det skal de jo synes :o) Og jeg synes bare de er så fantastiske og denne jul vil for alvor stå i min erindring som endnu en grund til aldrig nogen sinde at tage sorgerne på forskud! Selv når det ser allermest ud til at sorgerne kommer, kan tingene vende på en tallerken!

Glædelig Jul!

Nu nærmer tiden sig virkelig og jeg kan mærke at mine børn begynder at opfører sig lidt som duracel kaniner - den slags som er trukket lidt for hårdt op! Langsomt men sikkert lander julestemningen i vores hjem og på en eller anden måde er der mere fredeligt end der plejer at være - det er som om hyggen er varmere og fritiden mere afslappet. Det er jo ikke fordi vores rutiner rigtig ændre sig, men alligevel er tiden en anden. Måske er det den evigt overhængede trussel om “ingen julekalender i dag fister” som får ungerne til at være gode mod hinanden, måske er det visheden om at nisserne kigger med fra kælderen og ved om man opfører sig grimt, der får sønnen til at tage af bordet helt af sig selv og datteren til at lægge sit legetøj på plads, måske tvivler de begge på om deres gaver nu også er købt og for en sikkerheds skyld er de ekstra søde indtil de ved vi har fået det klaret???

Det er ikke til at sige, men derfor kan man jo godt nyde resultatet (og måske minde sig selv om ikke at bruge julekalenderen som en trussel :o)

Faktisk er jeg lige netop blevet færdig med julegaveindkøbne og jeg ved ikke rigtig om jeg skal være stolt eller flov når jeg indrømmer at jeg ikke har sat fod i én eneste forretning - alt og jeg mener ALT er købt på nettet og måske er det dét der har givet os så meget tid i december? Det var ikke engang fordi jeg besluttede kun at handle på nettet - det kom bare lidt efter lidt og pludselig var jeg færdig. Alle gaver er i hus og kun oldemors mangler indpakning - den del har jeg nu selv stået for hele vejen igennem, der er noget hyggeligt ved at stå og pakke gaver ind og kigge lidt på det man skal give væk. Det kunne jeg aldrig drømme om at lade butikkerne om, dog må jeg tilstå at jeg tit får pakket ting til mig selv ind når jeg handler på nettet, det er jo så hyggeligt at pakke op :o)

Siden jeg fik min søn i 2003 har jeg været stærkt handicappet. Desværre får man ikke de gode P-pladser med min diagnose, tilgengæld er det altid en udfordring overhoved at finde bilen, fordi jeg slet og ret glemmer hvor jeg har sat den.

Ammehjerne kaldes det i folkemunde og jeg skal love for det er en alvorlig sygdom. Det siges det ikke er en sygdom at være gravid - det er det heller ikke, det er nok nærmere bare optræk til den sygdom man så får når man har født. Ammehjerne burde betegnes som en sygdom eller et handicap, arbejdspladser og offentlige myndigheder burde tage hensyn til mødre med ammehjerne. Det er virkelig undervurderet hvor slem en dag kan være når man skal igennem den med Type 1 Ammehjerne. Jeg har det jeg selv kalder Type 4,0 Ammehjerne - skalaen går helt til Type 26 Ammehjerne og svinger helt fra symptomer så små som at glemme hvor nøglerne ligger og så finde dem i køleskabet, til de helt grumme hvor man glemmer børn, mand eller kæledyr i Fakta.

Mine egne symptomer er jeg meget bevidst omkring - så kan jeg jo bedre rette op på dem. Mit største problem er oprydning, hvilket jeg gør rigtig rigtig tit og det er jo ikke et problem. Problemet opstår når jeg skal bruge noget at det jeg har ryddet op! Jeg har mistet alt fra nintendo ds spil til en pelsfrakke fordi jeg simpelthen ikke kan huske hvor jeg lægger de ting jeg rydder op. Jeg kan altid huske at jeg har haft fat i det og prøver så meget ihærdigt at tænke frem derfra, hvor gik jeg hen?, hvor lagde jeg det?, hvad lå det sammen med?, hvilken dag gjorde jeg det? Resultatet er næsten altid det samme: jeg aner stadig ikke hvor det er og hvis det dukker op igen er det helt tilfældigt fordi nogen støder ind i det. Før jeg fik børn var jeg sådan en tjekket type som slet ikke behøvede en kalender, jeg huskede bare alt i hovedet - også alle folks fødselsdage og dengang jeg arbejdede i en bank kunne jeg huske omkring 40 cpr numre i hovedet. Dengang missede jeg aldrig aftaler og jeg kom som regel før den aftalte tid - jeg glemte heller aldrig hvor jeg parkerede min bil og bedst af alt glemte jeg aldrig HVORDAN man parkerer en bil. Nu kan jeg komme kørende, se en ledig p-plads, stoppe op, sætte bilen i bakgear og så gå i sort. Pludselig er jeg helt blank på hvordan en baglæns paralel parkering i grunden foretages og så holder jeg der og tænker hvad er i gunden højre og hvad er venstre og hvordan ved man om det ikke skulle have været omvendt fra start af. Så ender jeg med at finde en lettere parkeringsplads et sted og vupi, så har jeg glemt hvor jeg skulle hen når jeg havde sat bilen - så sidder jeg der lidt og hvis jeg er heldig står det i min kalender, ellers må jeg vente til nogen ringer og spørger hvor jeg bliver af.

I lørdags skete der dog noget som jeg ville forsikre skulle bevise at jeg er i bedring! Min datter udviste pludselig interesse for computerspil og med et huskede jeg at sønnen engang fik en Vsmile. Den er han forlængst vokset fra og faktisk fangede den ham aldrig. Det praktiske ved situationen er jo så at vi har gemt den til nummer 2 - og at jeg OVEN I KØBET kunne huske hvor den lå!! Allerede søndag skulle den sættes op så den lille dame kunne få lov til at spille. Jeg hentede maskinen og spillene og alle de kabler jeg kunne finde. Vi satte den op, satte den til fjernsynet og så gik jeg i stå - hvor fan*** er strømkablet nu???

Min datter er to år og har tålmodighed som en sulten løve - det er nu eller jeg flipper!! Så eftersøgningen startede straks. I 1½ time jagtede vi huset igennem, jeg ledte og hun gentog “Mi spille” igen og igen lige bag mig. Vi kom igennem 11 flyttekasser i kælderen (nu ved jeg hvor hånd og fodaftryk fra begge børn er) Vi gennemgik alle kommoder i stueetagen (dér var den der lego samleanvisning til politistationen) alle køkkenskuffer og roddeskufferne i entreen er endevendt og intet stik til Vsmile er fundet. Jeg gav forpustet op og meddelte den lille “Mi spille” “Mi spille” “mi spille NUUUUU” pige at vi ikke kunne spille. Jeg satte mig ved computeren og begyndte min søgning efter en ny adapter til Vsmile - allerede på søge oversigten på google måtte jeg erkende mit nederlag. Ammehjernen vinder igen og jeg taber stort    … igen….

En Vsmile kører på batterier, så dem fandt vi 3 nye af og så kunne prinsessen spille Peter Plys og honningjagten. Suk, hvor ville jeg dog gerne snart af med den ammehjerne så jeg kunne huske hvad det var jeg ville.

Se omtalen på AOK her

Læs mere om Bobleby Live i julen her

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men den er altså god nok. Bobleby.dk er nemlig klar til at åbne en lille butik i julen og her er det altså ikke gode tilbud der mangler.

Stort set alle butikkens mærker bliver representeret i den nye fysiske butik og alt i butikken findes til rigtig gode priser. Det bliver alletiders mulighed for at få klaret juleindkøbne til gode priser.

Bobleby LIVE som det kaldes kan findes i Ny Adelgade 3 1. tv 1104 København K fra søndag den 30. november kl. 10.00. Flere oplysninger om åbningstider osv. findes på hjemmesiden Bobleby.dk.

Hele varelisten for Bobleby LIVE er endnu ikke klar - men det kan med sikkerhed loves at følgende kan findes: Ubang Snakketøj, Kaloo Babytøj, JOHA babytøj, Okker-Gokker babytøj og børnetøj, Decoy babytøj, Børnestøvler, børnesko og babysko, babylegetøj, Infantino babylegetøj, Puslespil, spil for børn og meget meget mere.

I Bobleby kan man fra den 30. november vælge at hente sin bestilling i Ny Adelgade 3 inden for butikkens åbningstider. Det vil sige at hele netbutikkens sortiment er tilrådighed for kunderne i Bobleby LIVE og det er jo bestemt ikke nogen dårlig nyhed!.

Håber vi ses i Bobleby!

Da jeg læste overskriften “Legomanden fylder rundt i år” grundede jeg et øjeblik inden jeg læste videre. Hvor gammel skal man skyde på sådan en lille mand efterhånden er? Min tankestrøm passerede faktum at Legomanden har været til så længe jeg kan huske - ergo er han over 27 år, jeg arvede en del Lego fra børn som var ældre end jeg - så han er nok også over 30, jeg mener at kunne huske at min morbror engang har sagt at han ikke legede med Lego da han var lille og min morbror runder vist snart 60 - ergo er Legomanden under 60. Så over 30, under 60 og på højde med 4 standard klodser ;o) Jeg lagde mit gæt på 50 år og fik et chok da jeg så læste artiklen. Læs mere om: Legomand fylder rundt

Det er nok i virkeligheden ganske få mennesker man kan overraske ved at sige, at måden man vågner på har betydning for resten af dagens udfald. Men det er nu en af de største sandheder jeg kender og i høj grad blev den igen bekræftet i morges.

Jeg stod op med min mand - ellers ikke noget jeg rigtig har været god til siden vi var nyforelskede engang i 2002, klokken 5 er bare ikke rigtig lige mig - en halv times tid efter kom vores datter drøssende. Meget søvnig tumlede hun gennem den lille gang og ud i køkkenet til os, med stadig lukkede øjne stragte hun armene i vejret og kom op på mit skød. Der gik vel små 11 sekunder, så kunne vi hører snorke lyde fra hende. Vi fik så vækket hende med den almindelige morgenlarm fra kaffemaskine og en morgentræt far som ihærdigt prøver at liste en madkasse op af skuffen uden at vælte 21 skåle, som sagt vågnede hun og det er nok ikke nødvendigt at sige det med madkassen ikke rigtig lykkedes. Læs mere om: Du er simpelthen så fantastisk!

Jeg har to sløje børn hjemme i disse dag - ikke syge på nogen måde, men sløje. I håb om at det ikke bliver til en hel uge, eller mere, med rigtig sygdom, holdes de hjemme i et par dage.

I går kom resten af Bobleby’s bestyrrelse på besøg og så skulle der laves the. Vi sidder 5 mand høj på gulvet og leger med schleich dyr - altså høj og høj…. 2 voksne og 3 børn ikke… Jeg rejser mig og siger “jeg henter lige min the”, min kollega skyder ind med sætningen “tænder du lige for vandet igen” - vel at mærke vandet i elkedlen naturligvis. Da jeg forlader værelset med et “ja da”, kan jeg høre min søn på 5 begynde en lektion om miljøbevisthed for min kollega: “Man må altså ikke bare lade vandet løbe!!!”

Det er da også dumt at man både tænder for vandet i en vandhane og for vandet i en kedel - hvordan skal man så kunne forstå hvad man taler om??

Jeg er så vild med de små misforståelser der opstår i samtaler med børn!

24 timers megaudsalg er skudt igang i dag kl. 10.00 - der er ét døgn og kun ét, tilgengæld er rabatten stor:

Bobleby.dk trækker 30% af alle varer fra nu og 24 timer frem!

Nu er det ikke så mange kunder man møder i løbet af en arbejdsdag i en online shop - i hvert fald ikke face to face. I går havde jeg dog den store fornøjelse at bringe et par støvler ud - det lyder måske ikke så fornøjeligt endda, men måden jeg blev modtaget på var en stor fornøjelse. Læs mere om: Skobussen?